Motorola livsforlænger V3i – nu i rød version
Der er stort set ikke den version, som V3 ikke er lanceret i. Fra januar kan du således købe en RED version af V3i’eren. Det bliver Telia, der tager modellen ind først.
Køber du et RED produkt, støtter du kampen mod HIV og AIDS. I forvejen findes der produkter fra bl.a. GAP og Apple, der også indbår i RED-sortimentet.
Når du køber den specielle version af V3i, støtter du med 10 pund. Samtidig ligger der ringetoner med bl.a. Scissor Sisters, logoer og wallpapers.
Nogen indikation af prisen, er der endnu ikke.
Og så håber vi her på Mobil.nu at Motorola i stedet vil overveje at udvikle nye produkter, fremfor at blive ved med at give V3 med cykelpumpen.