Drømmemobilen Nokia 6639

En gadget-fan har brugt en masse timer i Photoshop på at lave en ny mobiltelefon, som skulle kunne klare alle situationer. Selv hvis man står og mangler en lighter.

Drømmemobilen Nokia 6639

Telefonen, eller skulle vi sige drømmen, har en skærm på 1024 x 768 pixels og et kæmpe kamera med understøttelse af både Leica- og Nikon-objektiver. Antallet af megapixels er dog ikke blevet nævnt. Utroligt er det dog, at der skulle være plads til en lighter, når der sidder et massivt kamera lige bagved. Nuvel, det er jo bare en drøm.

Andre specifikationer som Wi-Fi, stik til ekstern blitz og en magisk lighter skulle også være til stede. En lommekniv skulle desuden også være indbygget. Den har åbenbart 3G (eller bedre), da der sidder et videokamera på fronten.

Desuden står der en masse forskellige producenter og mærker på billedet, som åbenbart også skulle have noget med denne supermobil at gøre. Husk, billedet til højre bliver forstørret, hvis du klikker på det. Det viser mange gode ideer, så kan vi jo bare håbe, at de kan inspirere producenterne.