Happy slapping sag i Østre Landsret
Dagens udgave af Urban fortæller om retsforløbet, hvor Østre Landsret mandag kørte en sag om fænomenet happy slapping. Retten oplyste, at voldelige overfald der sker for underholdningens skyld, skal i de fleste tilfælde udløse en fængselsdom.
De to drenge på 15 år havde sammen med tre andre overfaldt en 12 årig dreng. Ofret blev sparket og slået, og samtidig filmet på mobilen.
Drengene havde fået fortalt om happy slapping i skolen. Alligevel begik de kort tid efter overfaldet i skolegården.
Anklageren i sagen oplyste, at det var en af de første sager om fænomenet ved Landsretten, og både forældrene og drengene fik kraftige formaninger af retsformanden.