Gratis SMS fra mandag
Hemmelighedskræmmeriet er slut. Telia melder nu klart ud og fortæller, at de står bag et nyt abonnement, hvor SMS er helt gratis.
Her på redaktionen har vi dog kendt til lanceringen et stykke tid…og i det nye nummer af Mobil, der kommer på gaden om uge, kan du læse meget mere om det nye abonnement.
Telia har valgt at kalde sit produkt Telia Xpress, og det er et abonnement, der skal tale særligt til dem, som sender rigtigt mange SMS. Man får også en lav minuttakst (1,20 kroner pr. minut) og GPRS til 40 kroner pr. megabytes.
Telia Xpress-abonnementet koster 120 kr. om måneden og kan købes fra på mandag.