Få en god pris for din brugte mobiltelefon
Mange varer skifter hver dag hænder gennem auktioner på nettet. Men desværre har mange af de kendte online auktioner indført en jungle af gebyrer, som gør det umuligt for brugeren at skabe overblik – og i mange tilfælde gør gebyrerne det uattraktivt at sælge varen. Men vil man gerne af med sin bedagede mobil, er chancen nu opstået med Mobilauktion.dk. En online auktion uden gebyrer og besværlige funktioner.
– Vi synes det er ærgerligt at mange ikke får solgt deres brugte telefon videre, når de køber en ny – i dag er en brugt telefon jo ikke nødvendigvis en dårlig telefon. Men det er klart, at "succes-gebyrer" og besværlige funktioner, har gjort det uinteressant for mange overhovedet at prøve. Netop derfor besluttede vi at skabe Mobilauktion.dk. Det har fra starten været indlysende at vores tilbud skal være gebyrfri, fortæller John G. Pedersen, der er ansvarlig for Mobilsiden.dk, der driver Mobilauktion.dk.