Rygte: Samsung Galaxy S5 får 16-megapixelkamera lavet af Sony
Samsung Galaxy S5 trækker allerede de første rygter til sig og det er der vel ikke så meget at sige til, da det forventes, at den bliver lanceret i starten af 2014.
Rygterne siger, at den får et 16-megapixelkamera og det sandsynligvis er Sony, der skal levere sensoren. Udover, at Sony har stor erfaring med udvikling af kamerasensorer, så har de også størrelsen til at kunne levere i de mængder, der skal til.
Find alle nyheder om Galaxy her.
Galaxy S4 solgte i 10 millioner eksemplarer i løbet af den første måned, den var i butikkerne og mon ikke Samsung stiler efter at overgå det antal.
Galaxy S4 har et kamera med 13 megapixel, så skridtet til de 16 megapixel i Galaxy S5 er ikke voldsomt.