HTC One M8 fusker i benchmark-test – “nej vi gør ej”
Samsung, Sony og andre producenter er tidligere blevet anklaget for at fuske i forskellige benchmark-test.
Dog lader det til, at Sony og Samsung har rettet ind og nu kører efter bogen ved benchmark-test.
Nu er det kommet frem, at HTC også giver den ekstra gas med deres nye HTC One (M8) i benchmark-test, men HTC afviser, at de fusker.
De forklarer, at telefonen gasser lidt ekstra op, når den opdager, at det er en benchmark-app, der kører på den, men det er samme type funktion, som alle brugere kan benytte sig af.
Læs: Stor test af den nye HTC One (M8)
Man skulle nemlig kunne vælge, at telefonen automatisk kan køre i ”high performance mode”, som giver adgang til ekstra kraft i telefonen.
Det koster dog lidt ekstra batteri, advares man mod og vi oplever egentlig ikke selv nogen forskel i brugeroplevelsen, når vi vælger den indstilling.