Fejl eller med vilje? Google bekræfter Android 5.0
Google har lagt et billede ud på Twitter, som viser Google Now med opdateringer fra VM i fodbold fra Brasilien.
Det får næppe nogen til at løfte øjenbrynene. Det gør det derimod, at uret i højre hjørne viser, at klokken er 5.00. Når Google sender pressemeddelelser ud med billeder af nyeste version af Android, så viser uret altid det klokkeslæt, der passer til udgaven af Android. Med andre ord har Google altså bekræftet, at Android 5.0 er lige på trapperne.
Med Android 4.2 viste uret 4.20, med Android 4.4 Kitkat viste uret 4.40 og så videre.
Om det er et uheld fra Googles side eller om denne teaser er lavet med vilje, står uklart, vi hælder selv til det sidste. I hvert fald er oddset for, at Google lancerer Android 5.0 på udviklerkonferencen I/O den 2.6. juni, meget lavt efter denne afsløring.
Rygterne siger, at Google har planer om en større opdatering af Android med redesignet brugerflade, men om det kommer til at ske med Android 5.0 eller en senere udgave, står også uklart.
Prissammenligning: Billigste pris Google Nexus 5