Apple og Samsung står for 99% af smartphone-indtægterne
En ny undersøgelse fra analyseselskabet Asymco viser, at to spillere har sat sig solidt på indtægerne på smartphone-markedet.
Undersøgelsen viser nemlig, at Apples og Samsungs salg af smartphones til sammen udgør 99 procent af indtægterne på smartphone-markedet.
De øvrige producenter i undersøgelsen er HTC, LG, Sony, RIM, Nokia og Motorola. Disse seks producenter udgør altså til sammen kun en enkelt procent af indtægterne på smartphone-markedet. Flere af dem kom slet ikke ud af årets første kvartal med overskud, og er derfor ikke synlige på oversigten.
Hvis man kigger blot fire år tilbage, kan man se at Nokia stod for omkring 60 procent af indtægterne på smartphone-markedet. I dag har Apple overtaget stillingen med omkring 75 procent af indtægterne på markedet og Samsung med den resterende fjerdedel.
For to år siden gav smartphone-markedet et samlet overskud på 5,3 milliarder dollars i første kvartal blandt de otte producenter. I år lyder tallet på 14,4 milliarder for første kvartal.
Kilde: Asymco