Acer klar med Android 4.0-opdatering

Acers Iconia Tab A500 kan nu opgraderes til Android 4.0 (Ice Cream Sandwich).

Acer klar med Android 4.0-opdatering

Ice Cream Sandwich-opdateringen til Acer Iconia Tab A500 er nu langt om længe blevet frigivet, og det betyder altså at man nu kan gøre brug af de mange nyheder i den seneste version af Android.

Opdateringen er en såkaldt OTA-opdatering (Over The Air), hvilket betyder at den skal hentes og installeres direkte på din tablet uden behov for en computer.

Acer oplyser at man udruller opdateringen gradvist, hvilket egentlig er normal procedure, men at man samtidig har lavet en speciel app til dem, der ikke kan vente. Med Iconia Tab Update Enhancement, som programmet hedder, kan man nemlig få adgang til opdateringen med det samme. Programmet kan hentes på Google Play.