Xbox Music er dødt, længe leve Groove

Microsoft minder verden om deres musiktjeneste med et navneskifte op til lanceringen af Windows 10.

Xbox Music er dødt, længe leve Groove

”Groove beskriver, hvad mennesker føler og gør med musik”, det siger Microsoft, nu hvor de skifter navn på deres tjeneste for streamet musik.

Relanceringen kommer en uge efter lanceringen af Apple Music, men også blot tre uger, inden Microsoft lancerer Windows 10, styresystemet, der skal få kunder til at gå videre fra deres tidligere versioner af Windows.

En af de største nyheder, der kommer med navneskiftet til Groove, er, at du i appen vil kunne spille musik, du har lagt op i skytjenesten Onedrive, samt ”også sange købt i iTunes”, påpeger de.

Se også: Bedste mobiltelefoner til musik

Movies & TV og Groove Music

Multimilliardprojektet vil relancere deres tjenester med nye navne. Xbox Video bliver Movies & TV, og Xbox Music bliver Groove Music. Begge tjenester får både nyt udseende og nye funktioner. Microsoft siger, at de nye navne gør appene lettere at identificere for den ”brede brugerskare”.

Rækken at streamende musiktjenester er nu på lang, at det kan være forvirrende. Det samme kan gælde, når et selskab blander deres forskellige mærker sammen i et forsøg på at samle underholdning på ét sted.

Microsoft forsøgte først at passe al deres underholdning ind under et varemærke, nemlig Xbox, der både dengang og nu mest er kendt som spillekonsol. Af disse årsager lader Microsoft til at have valgt at droppe Xbox-delen af navnene på deres underholdningstjenester og lade dem tale for sig selv.

Se også: Billig mobilabonnement med data

 

Tilpasses ny brugerflade

Den nye brugerflade skal være let at bruge, uanset om man har tastatur og mus eller en touch skærm. Lyder det bekendt, så fortalte Microsoft tidligere i år, at deres mål med Windows 10 var, at brugerfladen automatisk skulle tilpasse sig til hvilken enhed, man bruger.

Xbox Music har man tidligere kunnet downloade til både iOS og Android, og med Microsofts interesse for at udvide deres udbud til andre markeder, lader de relancerede tjenester til så småt at dukke op i både Apples App Store og Googles Play Store.

Se også: Mobilabonnementer med musik og film