Billig Android: HTC Golf på vej med Android 4.0
I sidste måned kom de første indikationer på at HTC ud over den store One X-satsning på high-end-delen af mobilmarkedet, også satser på den billigere ende af markedet. I hvert fald hed rygtet, at der i løbet af andet kvartal vil komme en ny HTC-telefon kaldet HTC Golf der formentlig bliver en rigtig billig android.
Den vil indeholde en processor på maksimale 1 GHz , en 3,5″ HVGA skærm, 512 MB RAM,4 GB intern hukommelse, samt Android Ice Cream Sandwich og muligvis plads til mikroSD-kort.
Nu er der kommet lidt mere kød på den historie, da hjemmesiden PocketNow hævder, at have fået fat i, hvad der skal være et pressebillede af den kommende HTC-telefon. Om den rent faktisk kommer til at hedde Golf er ret usikkert, og fra forskellige sider spekuleres der i om den i handlen kommer til at hedde Wildfire C.
Den vil i design ligne One-telefonerne ret meget, men som beskrevet ovenfor, så tyder meget på at indholdet bliver knap så imponerende. Leveres den nye entry-telefon som ventet med ICS og Sense 4.0, så betyder det måske ikke så meget, at den ikke leveres med vildere hardware. Med 25 GB lagerplads i Dropbox-skyen, så er den del af speclisten dækket meget godt ind.
Kilde: Pocketnow