Skærmfight: HTC One X versus Sony Xperia S
To af tidens mest omtalte Android smartphones lige nu er HTC One X og Sony Xperia S. Der er faktisk ret store forrskelle på de to modeller, begge er dog rigtig gode skal det understreges.
Men de har også noget til fælles, nemlig skærme med høj opløsning. Begge modeller har skærme med 1280×720 pixel og 16 millioner farver. One X har dog en lidt større skærm på 4,7 tommer mod 4,3 tommer i Xperia S.
HTC’en bruger også en skærmteknik, der hedder Super IPS LCD2, mens Sonyen kører med LED-bagbelyst LCD-skærm. Men hvad siger det om brugeroplevelsen, når man kigger på skærmen? Det kanvære svært at blive klog på, når man bare læser specifikationer.
Herunder kan du se forskellene på de to skærme. Først et billede af de to smartphones sammen, og så et billede, hvor vi går helt tæt på med 100 procent beskæring, så man bedre kan se og sammenligne skærmkvaliteten på de to modeller.
På det nedeste billede ser man ret tydeligt, at pixeltætheden, og dermed skarpheden, er højere på Xperia S. Dog får man jo så en lidt større skæm med HTC’en. (I begge tilfælde er Xperia S øverst og One X nederst).