Samsung Galaxy Note er solgt over 2 mio. gange

Samsung har nu solgt mere end to millioner eksemplarer af Galaxy Note. Det sker trods en fysisk størrelse, der ligger langt uden for normerne.

Samsung Galaxy Note er solgt over 2 mio. gange

Mange blev overraskede, da Samsung præsenterede Galaxy Note i anden halvdel af sidste år. Modellen er med sin 5-tommer store skærm blandt de allerstørste smartphones på markedet.

Alligevel er modellen nu blevet produceret og sendt i mere end to millioner eksempler, og det viser altså, at der findes grundlag for denne slags modeller, der henvender sig direkte til avancerede brugere, der ikke nødvendigvis går op i design.

Den første million enheder blev sendt til butikker i løbet af de første to måneder, og yderligere en million enheder fandt sin vej frem til verdens mobilbutikker i løbet af de efterfølgende to måneder. Til sammenligning solgte Samsung 10 millioner eksemplarer af Galaxy S2 i løbet af de første fem måneder

På Mobile World Congress har Samsung netop præsenteret en større udgave af Galaxy Note. Galaxy Note 10.1 er en 10-tommer tablet, der ligeledes har en stylus som f.eks. kan bruges på at markere ting på skærmen.