Sådan bliver HTC Endeavour

Flere detaljer er dukket op om HTC Endeavour – holder rygterne vand, ser det ud til at blive en voldsomt cool Android fra HTC.

Sådan bliver HTC Endeavour

Vi har tidligere skrevet om HTC Endeavour, som forventes at blive vist frem på årets Mobile World Congress. Ind til nu har vi vidst, at den ville køre Android 4.0, have en 1,5 Ghz quad core-processor, 4,7 tommer stor skærm med opløsning på 1280 x 720 pixel, have et 8 megapixelkamera, Wi-Fi og have Bluetooh 4.0.

Nu er der dukket flere detaljer op om HTC Endeavour.

Blandt andet at den bliver udstyret med Beats by Dr. Dre-høretelefoner og -teknologi, så lyden til musik er i hvert fald sikret. Det bliver i øvrigt spændende at se, om HTC præsenterer deres nye streaming-tjeneste til musik på Mobile World Congress.

Skærmen skulle blive af typen SuperLCD.

Når det kommer til turbo-3G skulle den få 21 Mbit/s til download og 5,76 Mbit/s til upload.

 
Der vil ikke blive plads til microSD-kort, men HTC Endeavour skulle få mindst 32 GB hukommelse.

Endelig kommer den til at køre på Micro-SIM kort, lige som vi kender fra blandt andet iPhone og Motorola Razr.

Kilde.