CES: Huawei klar med verdens tyndeste smartphone
Huawei Ascend P1 S er det fulde navn på den nye telefon fra Huawei, og til trods for at modellen kun måler 6,68 millimeter i tykkelsen, er der tale om en fuldbyrdet smartphone i højeste klasse.
Modellen er udstyret med en dual-core processor på 1,5 GHz og den har 1 GB RAM. Styresystemet er Android 4.0. Huawei har valgt at modellen skal have fysiske taster på fronten, og dermed ikke gøre brug af mulighederne for virtuelle taster i Ice Cream Sandwich.
Skærmen er 4,3-tommer stor og er af typen Super AMOLED. Den er desuden forstærket med Corning Gorilla Glass. Skærmopløsningen lyder på 960 x 540 pixels.
Et 8-megapixel kamera på bagsiden skal kunne optage videoklip i fuld HD, og man kan naturligvis bruge fotolys til situationer med dårligt lys. Der findes også en HDR-funktion indbygget. Telefonen har også et 1,3-megapixel frontkamera til videoopkald.
Modellen understøtter naturligvis også 3G, Bluetooth, kompas, GPS og WiFi. Huawei har også præsenteret en lidt tykkere udgave af modellen, der går under navnet Ascend P1, og som har samme funktioner og et lidt større batteri.