Nypon bliver første Xperia-mobil fra Sony
I går kunne vi fortælle om nye billeder af den kommende Sony Ericsson Xperia Nozomi, og i dag er der kommet en række andre billeder i samme stil – denne gang hedder producenten dog blot Sony.
De nye billeder dækker over en model, der går under navnet Nyphon. Modellen forventes at blive den første Xperia-model under Sony-brandet, og alt tyder derfor på at vi først kommer til at se modellen i butikkerne til omkring midten af 2012.
Nyphon – eller Sony LT22, som modelnavnet forventes at blive – har en dual-core 1 GHz processor fra ST-Ericsson og en 4-tommer skærm med qHD-opløsning, altså 960 x 540 pixels. Kameraet bliver på 8 megapixels og har en Exmor R-sensor fra Sony.
Telefonen skal angiveligt komme med 16 GB hukommelse, og der er 1 GB RAM indbygget. Det bliver især brugbart, når den efter lanceringen vil blive opgraderet fra Android 2.3 til Android 4.0.
Du kan se billederne på denne hjemmeside.