Nye billeder af HTC Ville
De første oplysninger om HTC Ville lød på, at det ville blive en tynd model på omkring 8 millimeter i tykkelsen. Hjemmesiden Pocketnow.com har nu fået fingrene i flere billeder af modellen, og her kan man se at der er tale om en meget tynd model. Det er dog også en relativt stor mobil.
Ifølge de nye oplysninger skal Ville have en 4,3-tommer skærm med opløsningen 960 x 540 pixels. Det indebærer altså at skærmen bliver omtrent samme størrelse som HTC Sensation og Sensation XL.
De tidlige rygter lyder desuden på, at skærmtypen bliver Super AMOLED i Ville.
Alt tyder på at Ville bliver præsenteret til Mobile World Congress i Barcelona til februar. Tidspunktet gør også at det vil være meget uventet at HTC lancerer den med andet end Android 4.0.