Samsung Galaxy S2 får HD-skærm
På det koreanske marked har Samsung lanceret to versioner af Galaxy S2. Den ene er en LTE-version, som man planlægger at sælge fra omkring årsskiftet.
Den anden model har også LTE, men har desuden en skærm på 4,65 tommer, som har opløsningen 1280 x 720 pixels. Det indebærer en pixeltæthed på 316 ppi (pixels per tomme).
For at holde liv i telefonen med den høje opløsning, har Samsung valgt at bruge et større batteri end i den almindelige Galaxy S2. I stedet for 1650 mAh kapacitet, er kapaciteten på hele 1850 mAh.
Vores svenske kolleger har snakket med Samsung i Sverige, og her har man ingen oplysninger omkring en HD-version af Galaxy S2 med LTE indbygget. Vi krydser fingre for at Samsung bringer modellen til de europæiske fronter.