Afstemning: Windows Phone, iPhone, Android eller Symbian?
De første modeller med Windows Phone kom på markedet herhjemme allerede sidste år, men uden dansk sprog, hverken når det gjaldt menuer, tastatur og ordbog.
Man kunne heller ikke få adgang til Marketplace, Microsofts app store, uden at skulle lave diverse krumspring med at oprette en Windows Live-konto i for eksempel England. Derfor var den første bølge af Windows Phone herhjemme ikke møntet mod den brede forbrugerskare.
Men nu er Windows Phone Mango-modeller lige på trapperne med dansk sprog og adgang til Marketplace med ens egen danske konto.
Da WIndows Phone derudover er vældig brugervenligt og visuelt flot, er der lagt i kakkelovnen til en optrapning af styresystemernes krig her i den danske andedam. Så hvad vil du vælge: Windows Phone, iPhone, Android eller Symbian? Giv os din stemme herunder.