Google nye indkøb kan gøre skærme til højtalere
Der sker fra tid til anden, at Google opkøber startup-selskaber. Det har de gjort igen, og denne gang er der tale om et engelsk selskab ved navn Redux.
Skærme til højtalere
Det, Redux har fundet ud af, er, hvordan man laver skærme om til højtalere. Det er en teknologi, de har arbejdet med siden 1997, hvilket har resulteret i næsten 200 patenter. Hvordan er det så lykkedes dem? Jo, de har gemt en række unikke aktuatorer under skærmen. Med denne teknik vil det ikke være nødvendigt med åbninger i telefonen til højtalere eller høretelefoner, hvilket altså vil gøre det meget enklere at vandsikre telefonen (eller tabletten).
Nu er der godt nok rygter om, at Google egentlig ikke var så interesserede i selve teknologien men mere i de forskere, der har udarbejdet den. Efter CES 2018 er der nemlig én særlig ny komponent, som man snildt kunne kombinere med en skærm, der kan afspille lyd. Den komponent, vi taler om, er smarte skærme, der har Google Assistant integreret.
Både Lenovo og LG, som Google allerede samarbejder med, viste sådan nogle frem ved CES, og de skærme var meget lig Amazons Echo Show, hvilket igen betyder stort set hvilken Android-tablet som helst.
Se også: Priser på højtalere
Google vs Amazon vs Apple vs Microsoft
Google ligger som bekendt i konstant krig med Amazon, Apple og Microsoft om at føre an i kapløbet om den bedste digitale assistent. Derfor er enhver ting, der kan betyde et forspring i forhold til de andre, et stort plus. Det kan være lige den unikke detalje, der kan få køberne til at bestemme sig for et produkt fra netop den producent.
Det kan derfor meget vel være, at Google vil tilbyde sine partnere at tage del i Redux’ teknologi og på den måde skaffe sig dette attråværdige forspring.
Se også: Anmeldelser af højtalere
Det kan man med akuatorerne
Nu kan aktuatorerne mere end gøre skærmen til en højtaler. De kan også give taktil feedback på flere måder en blot grad af vibration. De kan rette sig mod bestemte elementer i brugerfladen, og for at det ikke skal være nok, kan der sendes forskellige signaler til forskellige fingre samtidigt.
Det kan Google sagtens bruge til mange forskellige ting. Forskellige signaler vil for eksempel være drønsmart i Android Auto, især når flere og flere funktioner flyttes fra fysiske knapper til touch-skærme.