Xperia-opdatering giver 3D-foto og nyeste Android
I løbet af oktober måned begynder udrulningen af en opdatering til Xperia-modeller, der er solgt i år. Opgraderingen indebærer bl.a. at man opgraderer Android til version 2.3.4.
Den mest nævneværdige forbedring er dog måske på kamerafronten, hvor man vil kunne optage 3D-billeder uanset hvilken af modellerne, man har. Et 3D-billede optages ved at man flytter telefonen sidelæns og således sammensmeltes to eksponeringer til et 3D-billede. Hvis man vil se på billedet i 3D, kræver det et fjernsyn med adgang til 3D, eftersom ingen af telefonernes skærme kan klare det.
Opgraderingen giver også en ny funktion, som skal gøre det muligt altid at tage skærmbilleder uanset hvad man laver med telefonen.
Hvis man placerer telefonen i en Sony Ericsson Live Dock, kommer man desuden til at kunne bruge et tastatur og mus via USB. Hvis telefonen dertil har HDMI-udgang, kan man endda tilslutte til en ekstern skærm samtidig og nyde godt af sit mobile kontor.
Den såkaldte swipe-indtastning bliver også muligt efter opdateringen. I stedet for at trykke på de enkelte knapper, vil man så kunne bevæge fingeren ind over en række bogstaver og forme et ord ud fra de mulige kombinationer. Der er ikke tale om Swype, som Samsung bruger i sine smartphones, men princippet er det samme.