Siri-udvikler mener ikke Apple lægger meget arbejde i den digitale assistent
Norman Winarsky har været projektleder for Siri, og han forstår sagtens, hvorfor Siri halter bagefter, hvis man sammenligner den digitale assistent med sine konkurrenter Alexa og Google Assistant. Apple var faktisk de første til at introducere en digital assistent, da Siri første gang dukkede op i iPhone 4s. De har dog ikke kunnet følge med i udviklingen.
Apple først med stemmeassistent – men halter efter i dag
Det er i et interview med Quartz, at Norman Winarsky taler om Siri. Han mener, at den ikke har tilstrækkelig med overraskelser og lækre funktioner. Han har tidligere været teamleder i SRJ International, der første udviklede apps til militæret, men siden blev opkøbt af Apple.
Efter et år var de klar med den første version af Siri i iPhone 4s. Dengang troede Winarsky, at det var begyndelsen på et eventyr med Apple. Det blev ikke sådan, for Siri har haft det svært. Assistenten er stadig nødt til at vende sig til internettet for at udføre kommandoer, som Alexa og Google Assistant bare ordner. Samtidig er talen underligt kunstig stadigvæk. Det er blandt andet den slags, der i dag gør, at Winarsky tror, at han overvurderede Siris potentiale på både den korte og den lange bane.
Se også: Anmeldelse af smartphones
Forkerte visioner
Det kan skyldes, at SRJ International og Apple havde forskellige visioner for assistenten. Oprindeligt var Siri designet til at være en assistent i lufthavne. Der skulle den give de rejsende information om flyafgangene, og siden skulle assistenten videre ind på andre områder.
Nu endte hun med at blive en personlig assistent med opgaver som e-mails, alarmer og den slags. Ifølge Winarsky er det her et sted, det gik lidt galt. Det er nemlig ikke enkelt at tage sig af en hel bunke kommandoer. Apple går efter det perfekte, men i forbindelse med Siri når de ikke hele vejen. Det er dog lykkes dem at tjene godt på at linke Siri til blandt andet tredjeparts funktioner.
Se også: Priser på smart home produkter
Integration med HomePod virker forkert
Et af de seneste træk fra Apple, at koble Siri til HomePodden, virker heller ikke som det mest indlysende. De fleste, der køber en smart højtaler, gør det for at få bedst mulige musiklyd, ikke for at have en stor digital assistent stående i stuen.
Norman Winarsky er ikke længere en del af Siri-projektet.
Se også: Nyheder om Siri