Facebook-aktien stiger efter Zuckerberg-høring i Senatet
Mark Zuckerberg. stifter og direktør i Facebook, sad i går i den varme stol i det amerikanske senat, hvor han skulle redegøre for den store dataskandale, der ramte selskabet for cirka tre uger side, da det stod klart, at data fra over 80 millioner Facebook-brugere var blevet misbrugt af Cambridge Analytics til at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Zuckerberg slap godt fra høring
De fleste toneangivende medier i USA er enige om, at Zuckerberg slap ret godt fra høringen, men også at han gled for let at på spørgsmål, der kunne gøre ondt på Facebook og Zuckerberg. Zuckerberg gled af på en række spørgsmål ved at sige, at han ikke helt forstod spørgsmålet korrekt eller ved at sige, at han ikke havde teknisk indblik i de specifikke spørgsmål, der blev stillet og at han måtte vende det med sit team og sine udviklere.
Ind i mellem var stemningen også nærmest jovial under høringen og det virkede som om, at senatet kunne og burde være gået hårdere til ham omkring essentielle spørgsmål om datadeling og brugernes sikkerhed.
Se også: Priser på de bedste smartphones
Facebook-aktien steg 4,5 procent
Zuckerberg måtte også forholde sig til, om Facebook var styret af liberale i en grad, så det påvirker den slags nyheder og opdateringer, der bliver censureret af Facebook, men det afviste Zuckerberg. Zuckerberg afviste også, at de giver data ud til annoncører og andre tredjepartsselskaber. Al brugerdata ligger hos Facebook og annoncørerne kan så booke annoncer ud fra særlige præferencer og målgrupper.
Markedet tog godt imod Mark Zuckerbergs forsvar og Facebook-aktien steg i går med 4,5 procent. For en gangs skyld var Mark Zuckerberg i øvrigt også troppet op i skjorte og jakke og havde ladet t-shirten blive hjemme.
Se også: Sammenlign mobilabonnementer
Høringen fortsætter i dag
Høringen fortsætter i dag og så må vi se, om der bliver gået hårdere til stålet mod Zuckerberg. Det er for eksempel stadig uklart, hvilken metadata Facebook gemmer om deres brugere.
Facebook har gjort meget ud af at forklare, at brugerne kan se al den data, der er lagret om dem af Facebook, for eksempel ud fra billeder, opdateringer og opslag de har liket og at denne data kan slettes. Men der er intet svar på, hvorvidt Facebook gemmer denne data eller anden type metadata om brugerne på egne servere, som brugerne ikke kan se.
Se også: Nyheder om Facebook