Skærmens lys skal oplade mobilbatteriet
Store dele af lyset i en LCD-skærm passerer ikke skærmens polariserende lag, og har derfor ingen direkte funktion. En gruppe forskere oplyser nu, at man har fundet på en metode til at fremstille energi fra det "overflødige" lys og konvertere energien til elektricitet, som kan bruges til at oplade mobilens batteri.
Forskergruppen på University of California beskriver en løsning, hvor de polariserende lag samtidig fungerer som solcelle, der opfanger det lys, der ikke passerer gennem laget.
Op til 75 procent af lyset i en LCd-skærm passerer ikke polariseringsfiltret og skærmen står i gennemsnit for 90 procent af energiforbruget i en telefon. Solcellernes effektivitet har givetvis en betydning for hvor god løsningen skulle være i praksis, men teknikken skulle altså gøre det muligt også at anvende solceller til at oplade telefoner med omgivelsernes øvrige lyskilder.