Facebooks 1. kvartal 2018 viser stor fremgang i profit og omsætning

Dataskandale til trods kom Facebook ud af 1. kvartal 2018 med stor fremgang i profit og omsætning - men de bliver ramt, lyder det fra flere sider.

Facebooks 1. kvartal 2018 viser stor fremgang i profit og omsætning

Det kan godt være, at Facebook kom en slem tur i mediemøllen på grund af den dataskandale, der blev afsløret tilbage i marts, men skandalen nåede ikke at ramme Facebook økonomisk og selskabet kom ud af 1. kvartal 2018 med stor fremgang i profit og omsætning.

 

Stor vækst i omsætning og profit

Omsætningen var på 11,96 milliarder dollars og overskuddet lød på 4,9 milliarder dollars – sidstnævnte er fremgang på 63 procent sammenlignet med perioden året før. Annoncer på den mobile platform stod for 91 procent af omsætningen

Samtidig voksede antallet af daglige brugere til 1,45 milliarder, en stigning på 13 procent sammenlignet med samme periode for et år siden.

Se også: “Facebook kendte alt til måden vi brugte data på”

 

Faecbook vil blive ramt af dataskandalen

Det går altså godt for Facebook, men nogle analytikere mener, at Facebook bliver ramt på økonomien på grund af dataskandalen, men at man formentlig først ser hvor meget inden for de næste 12-24 måneder og selvom det er flot vækst, Facebook kan fremvise, så vil de ikke hjælpe Facebook i den nuværende situation – det vil kun øge bekymringen, lyder det og alle problemerne omkring privacy, AI og programmatisk annoncering vil bringe skuffende tal fremover.

Facebook nævner også EUs General Data Protection Regulation (GDPR) som en udfordring for selskabet, men at de selvfølgelig vil leve op til de nye krav og de vil arbejde på at være en attraktiv platform for annoncørerne fremover.

Se også: Nyheder om Facebook