Lækkede billeder viser Nokia 5.1 Plus med notch
Med Nokia X6 bestemte HMD Global, at også Nokia-telefoner skulle have en notch i skærmen. Den har dog hidtil kun været ude på det kinesiske marked. Inden for de kommende uger skulle den dog også finde vej ud på andre markeder. Det ser imidlertid ud til, at HMD også har en anden smartphone med notch på vej. Denne gang er det en opgraderet version af Nokia 5.1, som selskabet viste frem ved MWC i februar.
Se også: Test af Nokia
Nokia 5.1 Plus med notch
Den originale Nokia 5.1 er en telefon med 5,5 tommer skærm. Derudover har den en processor, vi ikke er vant til, nemlig MediaTeks Helio P19. Vi ved endnu ikke, om Nokia 5.1 Plus også får den processor. Faktisk ved vi meget lidt, fordi det eneste rygte, vi hidtil har hørt eller set om telefonen, er lækkede billeder.
De billeder viser en telefon, der kan have en lidt større skærm end originalen. Notchen sidder, hvor sådan en nu engang sidder, nemlig øverst på skærmen, og indeholder et selfie-kamera, højtaler og nogle sensorer. Et billede viser noget, der ligner en USB Type-C-port. Originalen havde microUSB-port, hvilket, de måske i mellemtiden har fundet ud af, ikke er helt anno 2018. Vi kan også se et dualkamera på bagsiden.
Se også: Priser på Nokia mobiler
Pris på Nokia 5.1 Plus
Vi ved heller ikke noget om, hvor den kommer på markedet, ej heller hvad prisen bliver. Dog rykker HMD voldsomt ud med nye telefoner på mange markeder for tiden og det giver mening, hvis Nokia 5.1 Plus også kommer ud på det europæiske marked og altså også det danske marked.
Nokia 5-serien er en billig serie og vi kan godt sætte næsen op efter en dansk pris omkring de 2.500 kroner – hvis den altså kommer til Danmark.
Se også: Nyheder om Nokia
Kilde til artiklen om rygtet om Nokia 5.1 Plus kan du finde her.