Facebook kan rammes af EU-sanktioner
Hvis ikke Facebook ændrer sine brugervilkår, kan de blive ramt af EU-sanktioner for ikke at følge EUs forbrugerlovgivning. Det skriver Reuters.
Facebook har kun tilpasset dele til EUs retningslinjer
Helt tilbage i februar fik Facebook besked om at ændre brugervilkårene, så de stemmer overens med EU-standarderne, men det er ikke sket, ifølge Reuters oplysninger. Facebook har ændret i vilkårene, men ikke til EUs standard.
Google har fulgt de europæiske retningslinjer, men både Facebook og især Twitter har kun ændret visse dele. Det gælder blandt andet områderne ansvar, samt hvordan brugerne bliver informeret om mulighederne for at fjerne indhold eller afslutte sin konto.
Se også: Guide til billige mobilpakker
Bedre rettigheder
EU vil have Facebook til at forbedre brugernes rettigheder, for eksempel at kunne fortryde et onlinekøb samt at sagsøge i Europa og ikke i Facebooks hjemstat, Californien. Samtidig vil EU have mere brugervenlige regler om Facebooks juridiske ansvar, hvis de begår fejl.
Reuters sætter Facebooks manglende efterlevelse af reglerne i kontrast til Airbnb, da udlejningsplatformen straks ændrede deres brugervilkår, da de blev bedt om det tilbage i juli måned. I dag er Airbnb mere transparent, når det gælder priser, og har bedre brugervilkår for de EU-borgere, der bruger platformen.
Se også: Nyheder om Faccbook