SIM-jacking bliver udbredt i 2019 – sådan kan hackere overtage din mobil
I følge sikkerhedsfirmaet Trend Micro bliver 2019 året, hvor flere og flere kommer til at stifte bekendtskab med begrebet SIM-jacking eller SIM-swapping. Det er nemlig ifølge Trend Micro en trussel, vi vil se meget mere til i det nye år.
Hvad er SIM-jacking / SIM-swapping?
SIM-jacking dækker over angreb, hvor kriminelle overtager kontrollen med din mobil, uden at du opdager det. Herefter har hackerne adgang til hele dit digitale liv på din mobil, inkl. din e-mail, bankkonto, kreditkort eller andre personfølsomme oplysninger.
“SIM-swapping er en relativt ny avanceret trussel. Den kan ramme alle, men hackerne vil typisk gå målrettet efter folk, som enten er velhavende og/eller har meget værdifulde data på deres mobiler, for eksempel kendte mennesker,” siger Jesper Mikkelsen, cyber defense specialist hos Trend Micro.
Se også: Priser på mobiltelefoner
Sådan foregår SIM-jacking
SIM-swapping sker via social engineering. En cyberkriminel udvælger sig et offer og indsamler al information, der er umiddelbart tilgængelig, om personen. Herefter kontakter den kriminelle offerets mobilselskab og udgiver sig for at være ofret.
Målet for den cyberkriminelle er at få supporteren fra mobilselskabet overbevist om, at han/hun har mistet sit SIM-kort, men at han/hun har et andet SIM-kort, som ofrets mobilnummer skal overføres til. Lykkes overtalelsen ikke, er der eksempler på, at den kriminelle bestikker supporteren med for eksempel kryptovaluta til at overføre mobilnummeret alligevel.
Herefter har hackeren fuld kontrol over al data, der er forbundet til mobilnummeret, forklarer Trend Micro og det er altså en hackermetode, der bliver meget udbredt næste år, lyder fra fra selskabet.
Se også: Nyheder om IT-kriminalitet