New York Times: Facebook bliver undersøgt om brugerdata aftaler

Facebook er ved at blive efterforsket af statslige anklagere i en decideret kriminalefterforskning på grund af mistanke om ulovlig deling af brugerdata med store virksomheder.

New York Times: Facebook bliver undersøgt om brugerdata aftaler

Ifølge New York Times er Facebook ved at blive efterforsket af statslige anklagere. Emnet for efterforskningerne er aftaler, som Facebook skal have indgået med Apple, Amazon, Microsoft og andre store teknologiselskaber om deling af brugerdata. Aftalerne blev først kendt tilbage i juni, og gav de andre selskaber data som vennelister, kontaktinformation og private beskeder, i visse tilfælde uden at brugeren kendte til det. De fleste af aftalerne er dog ophørt inden for de seneste to år.

 

Facebook kriminalefterforskes for ulovlig deling af brugerdata

Ifølge avisen har en storjury i New York allerede indstævnet information om den type aftaler fra mindst to teknologiproducenter, der har været indblandet i sagen. Overfor New York Times fortæller Facebook, at de samarbejder med efterforskerne. Facebook meddeler, at de tager sagen alvorligt, medvirker i afhøringer og besvarer spørgsmål, og at det er noget, de vil fortsætte med.

Efterforskningen er det nyeste led i en række kontroversielle sager, der har cirkuleret om Facebook den seneste tid. Trods sine to milliarder brugere har Facebook haft svært ved at opretholde sit rygte siden den første sag, hvor de havde givet Cambridge Analytica uretmæssig adgang til personligt data fra en stor mængde Facebook-brugere. Siden er flere lignende sager dukket op, blandt om hvordan Facebook er blevet udnyttet til at sprede fejlagtig information i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Se også: Find billige mobilabonnementer

 

Kriminalefterforskning er voldsomt for Facebook

Nyheden om de nye efterforskninger fik Facebooks aktier til at falde 1,5 procent onsdag. Som en form for skæbnens ironi oplevede Facebook en af de værste tekniske udfald netop onsdag, hverken både brugere og annoncører kunne komme ind på siden det meste af dagen.

Det er dog ikke den eneste sag, Facebook har imod sig. Der er allerede udsigt til en gigantisk bøde som afgørelse på andre undersøgelser fra blandt andet Federal Trade Commissions side. En decideret kriminalefterforskning vil dog være voldsom for selskabet.

New York Times’ kilder er anonyme i historie, og det fremgår heller ikke, hvilket fokus storjuryens undersøgelse har, ej heller hvornår den begyndte.

Se også: Find billig smartphone

 

Facebook mener ikke der har gjort noget galt

Facebook har tidligere i et blogindlæg svaret på New York Times’ artikler om de indgåede aftaler, at de er nødvendige for at muliggøre forskellige sociale funktioner i andre apps, som for eksempel at kunne logge ind på Facebook fra en Windows-telefon eller at dele en Spotify-sang via Facebook Messenger.

Facebook skrev i samme blogindlæg, at aftalerne ikke har givet selskaberne adgang til information uden tilladelse, og at de heller ikke var i strid med den aftale, Facebook i 2012 indgik med FTC.

Se også: Nyheder om Facebook og brugerdata