Dropbox sætter begrænsning på tre enheder for gratis konti

Dropbox har stille og roligt ændret i vilkårene for den gratis version af cloud-tjenesten - fremover kan man kun koble tre enheder til med mindre man betaler.

Dropbox sætter begrænsning på tre enheder for gratis konti

Uden at gøre noget væsen af det har Dropbox ændret i betingelserne for den gratis løsning.

 

Gratis Dropbox-konto begrænset til tre enheder

Har man en gratis Dropbox-konto, er der nu en begrænsning for hvor mange enheder, man kan have koblet til kontoen, og den begrænsning lyder på tre enheder. Er der mere end tre enheder koblet til ens konto, forbliver alle enhederne koblet til kontoen, men man kan ikke tilføje flere.

For at kunne forbinde flere enheder til kontoen, skal man abonnere på Plus eller Professional-løsningerne, der koster henholdsvis 99 eller 199 dollars per år. For det beløb får man henholdsvis 1 og 2 TB lagringsplads. Den gratis Dropbox-løsning har et loft på 2 GB lagring.

Se også: Mobiltelefoner med meget hukommelse

 

Mere end tre enheder? Så er man power user

Som nævnt har Dropbox ikke direkte annonceret ændringen, men bare ført den ind i teksten på supportsiden her i marts måned. Det betyder også, at der ikke er meddelt noget officielt om årsagen til ændringen, men et godt gæt er, at Dropbox gerne ser, at brugerne betaler for pladsen.

Brugere med mere end tre forbundne enheder er nemlig Dropbox’ power-brugere, mener de. Du kan læse mere om ændringer i vilkårene for gratis Dropbox her.

Se også: Guide til bedste cloud tjenester