Nokia XR20 er en hårdfør 5G-telefon med fire års opdateringer

Nokia XR20 er en robust telefon, der får tre store Android-opdateringer og har 5G - se pris og tilgængelighed.

Nokia XR20 er en hårdfør 5G-telefon med fire års opdateringer

Nokia XR20 er landet og her har vi det, Nokia selv ser som en mobil uden kompromisser. De kalder den nemlig livs-sikker. Den er konstrueret for at holde, både når det gælder hardware og software.

Nokia XR20 er robust og har lang levetid

Hårdfør ud over det sødvanlige

Hvis vi begynder med at se på hardware, så har XR20 et hårdført cover, der er MIL-STD810H-certificeret, så den kan klare falde fra 1,8 meter. Sammen med standard IP68-certificering, så den også er sikret mod vand og støv, samt Gorilla Glass Victus, ser XR20 ud til at være en telefon, der egentlig ikke behøver etui eller skærmbeskyttelse.

Under det hårdføre ydre finder vi en god smartphone med kun meget få mangler. Skærmen er en LCD-skærm på 6,67 tommer og i FHD+-opløsning, der kan lyse op til 550 nits og fungerer med både våde fingrer og handsker.

Processor og kamera

Chippen er Snapdragon 480 med 6GB RAM og 5G. Den fås kun i en variant med 128 GB hukommelse, men den kan udvides med micro-SD kort.

På bagsiden har vi et lidt enklere kamera med blot to linser – en 48 megapixel 1/2,25 tommer f/1,8 hovedsensor og en 13 megapixel 1/3-tommer f/2,4 ultra vidvinkel, hver med en egen blitz. Selfiekameraet er på 8 megapixel med f/2,0 fastfokus.

Se også: Test af Nokia telefoner

Android 11, tre store Android-opdateringer og fire år med sikkerhed

Nokia XR20 har Android 11 og Nokia har lovet fire års månedlige sikkerhedsopdateringer samt tre års store OS-opdateringer.

Der er dog flere hardwaredetaljer at se på. Nokia XR20 har stereohøjtalere med på til 96dB og OZO-teknologi for at få bedre detaljer i lyden.

På siden sidder en kapacitiv fingeraftrykslæser, og på toppen af telefonen sidder en knap, ma kan koble til valgfri funktion eller app.

Sidst, men ikke mindst har den et batteri på 4.630 mAh og skal kunne holde i to dage. Man kan lade op med 18W med kabel eller 15W trådløst.

Se også: Priser på Nokia telefoner

Pris og tilgængelighed

To farver er der at vælge imellem – Ultra Blue og Granite Grey. Nokia XR20 kan forudbestilles fra d. 27. juli i enten Ultra Blue eller Granite Grey med enten 4GB/64GB eller 6GB/128GB konfigurationer til en vejledende pris på henholdsvis 3.899 og 4.299 kroner.

Nokia XR20 kan købes i Norden i den første uge af august.

Se også: Nyheder om Nokia