Google lancerer Android One den 15. september

Den 15. september holder Google et event i Indien, hvor det forventes, at Google lancerer deres billig-mobiler.

Google lancerer Android One den 15. september

En Save the date-invitation, eller snarere Block your date-invitation (hvilket faktisk får os til at tænke på Googles Project Ara, men det er nok bare os), er nu sendt ud af Google.

Datoen er sat til 15. september i Indien (af så stort et land at være er de noget uklare omkring den præcis lokation) og det har fået spekulationerne til at fyge om den efterhånden godt omtalte billigmobil fra Google, Android One.

Indien er et af de store lavprismarkeder og derfor virker det sandsynligt, at det er her Android One bliver lanceret – der er også kun annonceret to operatørpartnere til Android One, nemlig indiske Karbonn og Spice Telecom.

Android One blev præsenteret på Google I/O i slutningen af juni og går kort fortalt ud på, Google skaber referencedesigns af telefoner, som forskellige producenter kan benytte sig af for selv hurtigt at kunne lave egen mobiler uden at skulle bruge alt for mange penge på udvikling.

Vi har også set noget lignende fra Qualcomm og deres Reference Design-satsning.

Billig Nexus 5? Find bedste pris i prisguide.