Civilization Revolution 2 kommer snart

Civilization Revolution 2: Seks år efter det originale spil får Civilization-serien den første mobileksklusive titel.

Civilization Revolution 2 kommer snart

Civilization Revolution 2 er en meget forsimplet version af originalserien Civilization, lavet til at passe til både hurtigere spilomgange og de begrænsede knapper på spilkontroller.

Spillet kom oprindeligt i 2008, og året derpå fandt det vej til iPhone.

Siden da har der været stille om seriens mobile forsættelse, frem til sidste år, da 2K kom med en række tillæg og understøttelse af mutiplayer til spillet.

Nu meddeler de derimod, at del to i serien er på vej og kommer ud den anden juli til iOS. En Androidversion (noget originalen aldrig fik) skal komme lige efter.

 

Læs test af fede spil til mobiler.

Udviklerens beskrivelse af spillet kunne lige så godt dreje sig om et hvilket som helst andet Civilization-spil, så udover, at det bliver et premiumspil (altså at vi slipper for freemium-forbandelsen), ved vi ikke meget om spillet udover de screenshots, der er kommet fra det.