Epic Games får 250 millioner $ fra Sony op til PS5-lancering

Sony har investeret 250 millioner dollars i Epic Games for at holde sig på forkant inden for gaming - det kan også betyde andre ting.

Epic Games får 250 millioner $ fra Sony op til PS5-lancering

Ifølge VentureBeat har Sony investeret 250 millioner dollars i Epic Games. Dermed har Sony en minoritetsandel i selskabet, hvor stor andelen er vides ikke. Tencent har tidligere foretaget en investering i spilproducenten og sidder på 40 procent.

Sonys investering i Epic Games skal holde Sony på forkant

Sony og Epic Games havde et nært samarbejde allerede inden investeringen. Senest viste Epic ni minutters tekniske testoptagelser fra Unreal Engine 5, der skal være med på Sonys kommende PlayStation 5. Unreal Engine 5 skal erstatte Unreal Engine 4 og har en foreløbig lanceringsdato en gang i slutningen af 2021.

Epic Games kommer stadig til at lancere sine spil til flere platforme, herunder Unreal Engine 5, der skal komme til alle platforme. Sony-CEO Kinichiro Yoshide har sagt om investeringen i Epic Games, at den er tænkt som en metode til at holde Sony på forkant, når det gælder spiludvikling.

Direktør for Epic Games, Tim Sweeney har udtalt, at Epic og Sony har samme visioner, når det gælder udviklingen af oplevelser i real-time 3D.

Se også:

Aftale kan betyde forskellige ting

På nuværende tidspunkt er det uvist, hvad aftalen mellem de to selskaber helt konkret kommer til at betyde. Det kan betyde, at forskellige PlayStation-teams hos Sony Worldwide Studios kan begynde udviklingen af spil ved hjælp af Unreal Engine 5.

Traditionelt set har Sonys studier foretrukket at bruge in-house teknologi, så som Decima fra Guerilla Games, der blandt andet bliver brugt i det kommende Horizon Forbidden West.

PlayStation 5 skal komme i tide til julehandlen her i 2020.

Se også: