hellomind hypnose app

HelloMind indstillet til vigtig sundhedspris – kan sikre millioner af dollars

HelloMind er som eneste danske firma finalist i to kategorier til UCSF Digital Health Awards, der finder sted den 10. oktober i San Francisco. HelloMind er en hypnose app og folkene bag har netop modtaget besked om, at appen er udtaget til at være blandt de 10 finalister i to ud af i alt 14 kategorier ved awardshowet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

HelloMind – ny teknologi skal gøre samfundet sundere

Nomineringerne bringer HelloMind i selskab med centrale spillere indenfor digital sundhed og det beskrives som en kæmpe anerkendelse af det store arbejde, der er lagt i at gøre HelloMind til en brugervenlig app, som kan skabe varige helbredsmæssige forandringer, forklarer Jacob Strachotta, CEO og founder af HelloMind.

HelloMind er udviklet med henblik på at kunne hjælpe den enkelte bruger til at kunne ændre dårlige vaner og slippe af med fobier og problemer som overspisning, rygning, eksamensangst, lavt selvværd og søvnløshed. Nu har udlandet fået øjnene op for appens muligheder og det har helt konkret udmøntet sig i en finaleplads indenfor kategorierne Best Consumer Wellness & Prevention Company og Best Mental Health Company ved de forestående UCSF Digital Health Awards.

“HelloMind er skabt udfra tanken om, at ny teknologi kan og skal anvendes til at skabe løsninger, der kan forbedre helbredet hos det enkelte menneske og samtidig aflaste sundhedsvæsenet. Vores team har arbejdet på HelloMind i mange år, og det er stort, at vi er blevet opdaget ude i verden og nu bliver anerkendt for det, vi tror på,” siger Jacob Strachotta.

Se også: Find bedste mobilabonnement

 

Kan betyde kapitaltilførsel på millioner af dollars

De to finalepladser ved UCSF Digital Health Awards bringer HelloMind i selskab med tunge spillere som eksempelvis Fitbit, HeadSpace og 23andMe, som sidste år kunne glæde sig over en kapitaltilførsel på 300 millioner dollars fra medicinalfirmaet GlaxoSmithKline.

Det er en drømme-situation at befinde sig i for et forholdsvis lille foretagende som HelloMind, der er udvalgt blandt mere end 500 firmaer. Hvem der endeligt vinder de prestigefulde priser afgøres ved awardshowet den 10. oktober i San Francisco.

Se også: Nyheder om sundheds apps