Nu kan du snart bytte figurer i Pokémon Go

Pokémon Go vil give mulighed for at man kan bytte figurer i næste version af det uhyre populære mobilspil.

Nu kan du snart bytte figurer i Pokémon Go

Pokémon Go er i den grad kommet på alles læber – man kan stort set ikke gå to minutter på gaden uden at se en flok mennesker løbe rundt med mobilen for at finde den næste Pokémon-figur og undertegnede har oplevet flere gange de sidste par uger, at spillet er et samtaleemne over middagsbordet.

Spillet har da også fået utrolig meget omtale, både positivt og negativt, men nu kommer der i hvert fald en nyhed, som mange nok vil sætte stort pris på.

Se også: Tips og tricks til Pokémon Go

Bytte figurer i Pokémon Go er eftertragtet

Niantic, der står bag spillet, oplyser nemlig, at man med næste version af spillet vil kunne bytte Pokémon-figurer med andre i mobilspillet. Det er en funktion, man havde glæde af, den gang man spillede med fysiske kort og det skulle være en meget eftertragtet funktion i mobilspillet.

I forbindelse med lanceringen af spillet oplevede Niantic store problemer med at få serverne til at følge med og de skal fungere optimalt, inden byttefunktionen bliver tilgængelig, oplyser selskabet.

Se også: Nyheder om mobilspil