Ny app fra Huawei kan hjælpe blinde med at ”se” (video)
Huawei har fuld fokus på kunstig intelligens, der kan bruges til forskellige ting. For et par uger siden skabte Huawei en klassisk koncert, hvor lys blev til lyd med hjælp fra kunstig intelligens og nu er de klar med en ny app til Mate 20 Pro, der giver blinde mulighed for at “se”.
AI giver blinde mulighed for at “se” følelser
Va kunstig intelligens kan appen hjælpe blinde med at se og afkode følelserne hos den person, de taler med. Ansigtsudtryk er en vigtig del af vores måde at kommunikere på, når man står ansigt til ansigt, men blinde har ikke mulighed for at se eller afkode, hvad den person, man taler med, viser af følelser.
Det forsøger Huawei at gøre noget ved. Huaweis nye Mate 20 Pro har en kraftfuld AI-baseret processor og netop kunstig intelligens er kernen i den app, som Huawei har udviklet til at hjælpe personer med synshandicap til at “se” følelser.
Appen, som hedder “Facing Emotions”, bruger kameraet på Mate 20 Pro til at afkode følelser baseret på syv forskellige grundlæggende ansigtsudtryk, der hver for sig eller flere tilsammen fortæller, hvad en person føler. Den kunstige intelligens afgør derefter, hvilken af de syv følelser det drejer sig om: Væmmelse, foragt, sorg, frygt, vrede, forbavselse eller glæde og afspiller en enkel lyd i høretelefonen i øret hos den blinde person, som derved kan lytte sig frem til, hvilken følelse personen foran dem udviser med deres ansigtsmimik.
Dansk Blindesamfund: Teknologi vigtig for blinde
Hos Dansk Blindesamfund ser man positivt på Huaweis nye initiativ. Interesseorganisationen arbejder blandt andet for, at blinde og svagsynede skal kunne leve et mere selvstændigt liv, og her spiller ny teknologi en central rolle i forhold til at skabe øget tilgængelighed.
“Vi synes altid, det er positivt, når de store teknologiudviklere tænker tilgængelighed og anvendelighed for mennesker med synshandicap ind i deres produkter. Der er en spændende udvikling i gang inden for kunstig intelligens, som vi følger nøje. På sigt kan den kunstige intelligens være med til at skabe selvstændighed for blinde og svagsynede både gennem specialiserede hjælpemidler, men også i hverdagsteknologi som telefonen i lommen,” siger Jesper Holten, tilgængelighedsekspert i Dansk Blindesamfund.
Facing Emotions dokumentarfilm
Huawei har lavet en kort dokumentar, som viser, hvordan Facing Emotions kan hjælpe personer med synshandicap. I filmen møder vi Mirjana fra Sverige, Robert fra Polen og Mustafa fra Tyrkiet. Filmen kan ses øverst i artiklen.
Appen Facing Emotions kan hentes her.
Fortsættelse af sagen
Interessen for tematikken fortsatte. katrine valgte at gå videre med sagen. 17/12/2018 gik vi et spadestik dybere og bragte en artikel der drejer sig om Huawei har hemmeligt forskningscenter i hovedkvarteret i Kina – Den finder du her. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.