nintendo mobilspil

Er du vild med Nintendo-titler så er der godt nyt: Nintendo lover 2-3 nye mobilspil hvert år

Nintendo-chef Tatsumi Kimishumi deltog for nylig i en spørgerunde, hvor han fortalte om selskabets planer om at ville udgive to til tre titler om året, som kunderne kan have sjov med i Nintendos apps.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Og man forstår dem. Det er jo gået rigtig godt med de første titler Super Mario Run, Miitomo og Fire Emblem Heroes. Men den største succes har jo uden tvivl været Pokémon Go, som Nintendo også har en part i.

Se også: Bedste mobiltelefon til spil

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

5 Nintendo-spil inden marts

Nu har Nintendo startet et nyt samarbejde med mobiludvikleren DeNA. Det samarbejde går godt, siger Nintendo, på trods af at vi hidtil kun har fået tre af de fem titler, de havde lovet skulle være på markedet inden marts 2017.

Animal Crossing er godt forsinket, og den sidste titel kender vi ikke engang endnu.

Se også: Guide til de bedste mobilspil

Nintendo satser på mobilmarkedet

Nu må vi vente og se, om deres samarbejde kommer til at fortsætte. Nintendo lader i hvert fald til at ville satse på mobilmarkedet, så du kan forvente meget mere fra deres side.

Som de selv siger, vil de fortsat udvide deres smart-device afdeling, da det har vist sig som en succesfuld del af selskabet, også selvom de fortsat vil se Nintendo 3DS og snart også Nintendo Switch som deres vigtigste produkter.

Se også: Nyheder om Nintendo