spotify mixtape

Nu giver Spotify dig… mixtape

Da jeg var teenager hyggede jeg mig med – ligesom mange andre unge den gang – at lave kassettebånd med blandet musik, som man så delte med vennerne. Tilsvarende fik man så selv bånd retur med musik fra vennerne.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Den tradition prøver Spotify nu at puste nyt digitalt liv i med den nye funktion Discover Weekly, som de også selv kalder for ‘mixtape’.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: De bedste musikmobiler

Mixtape hver mandag

Hver mandag leverer Discover Weekly et nyt mixtape skræddersyet specielt til den enkelte bruger. Spillelisten, som man også kan kalde den, er baseret på, hvad du selv lytter til, og hvad andre Spotify-brugere lytter til. Det skal sikre, at du får anbefalinger til ny musik baseret på den type musik, du i forvejen lytter til.

Spillelisten kan deles med ens venner og den kan også gøres tilgængelig til offline brug.

Discover Weekly er ikke helt klar endnu, men Spotify oplyser, at det sker snart.

Se også: Mobilabonnementer med musik