tado med ny app: Se om du indeånder giftig luft i dit hjem
Det bobler og koger med nyheder på IFA 2019 og der er store og små ting på menukortet inden for tech. Især sundhedsprodukter er der fokus på og et af de selskaber, der arbejder på at bruge teknologien til at skabe et sundere hjem er tyske tado, der også er på IFA i år.
App: Se gifter stoffer du indånder i dit hjem
De har brugt tech-messen til at introducere ny app, der giver brugerne bedre indsigt i den luftkvalitet, de omgiver sig med i hjemmet. Man vil kunne spore, hvilke slags forurenende stoffer og pollen, der befinder sig i den luft, man indånder i hjemmet og få råd om, hvornår der skal lufte ud eller hvornår det er en god idé at holde vinduerne lukkede.
Med tado-appen kan man se et Air Quality Index (AQI) for luftkvaliteten uden for ens hjem og så indrette sig efter disse oplysninger. Man kan også se, hvad der er i den luft, man indånder, da appen giver indblik i de mest markante forurenende stoffer, der findes i dit nærmiljø. Derudover viser den også pollenprognoser på græs og træer.
Derudover kan man fortsat se luftfugtighedsniveauet fra rum til rum og modtage tip og tricks til, hvordan man forbedrer sit indendørs klima.
Se også: Priser på smart-produkter
90 procent lever med giftig luft
At tado fokuserer på et vigtigt område, kan der ikke være tvivl om. Verdenssundhedsorganisationen WHO har erklæret dårlig luftklima for en global ‘nødsituation for folkesundheden’ efter det er anslået, at over 90 procent af verdens befolkning lever med giftig luft.
Se også: Nyheder om det smarte hjem