Test af app: Hangouts er den smartere konkurrent

Med den nye opdatering af Googles Hangouts til iOS bliver appen en betydeligt mere alvorlig konkurrent til lignende apps.

Test af app: Hangouts er den smartere konkurrent

Det er en stor opdatering af Hangouts til iOS, Google er kommet med. Appen er ikke kun tilpasset iOS 7, men udnytter nu også iPadens større skærm til fulde.

Det er naturligt, at Google, der jo står bag Android, i første omgang udvikler Hangouts-appen til det system, men nu har iOS-appen taget et stort skridt fremad.

Flere af de funktioner, Google nu introducerer i iOS-appen, har ganske vist eksisteret til lignende apps, for eksempel Viber, længe. Muligheden for at sende sin position er nu kommet med i iOS-version af Hangouts efter længe at have været med i Android-versionen. Nu kan man tilmed sende animerede stickers med smileyer for at udtrykke følelser i det beskeder, man sender.

Læs flere test af apps til iPhone

Billeder har man også kunnet sende tidligere, men i den nye version af appen kan man desuden sende film, der er op til ti sekunder lange. Filmklippenes funktion er ikke helt ulig filmene i Twitters tjeneste Vine, og præcis som de klip, looper videoklippene uendeligt, når man ser på dem.

Udover, at brugerfladen i appen er tilpasset iOS 7, er der også et par velkomne nyheder. Det er nu enklere at se, hvilke af dine kontakter der er online og tilgængelige, og desuden er der faner i den nedre del af skærmen, hvor du kan finde kontakter, favoritter, dine samtaler og almindelige samtaler.

Det har også tidligere været muligt at foretage videosamtaler til hangouts-kontakterne i appen, også med flere personer på én gang.

På nuværende tidspunkt har iOS-versionen af Hangouts tilmed et par funktioner, som Hangouts i Googles eget system Android mangler. Videoklippene, man kan sende, er en af de funktioner.

Med det nye Hangouts bliver appen et smart alternativ til SMS, og til forskel fra Apples iMessage kan du jo med Hangouts nå dine venner, uanset om de har en Android eller en iPad eller iPhone.

Beskederne bliver synkroniseret automatisk mellem web og enheder, så hvis du har indledt en konversation på computeren, kan du let fortsætte den i telefonen og fuldføre den senere på tabletten, uden at misse noget.

Pris: Gratis

Karakter: 8/10