3 søger efter ombudsmand
I store avisannoncer og på Nettet søger teleselskabet 3 nu efter en kundeombudsmand. I annoncen står der, at 3 nu ansætter deres egen kundeombudsmand, der "skal have fokus på kunderens oplevelser i alle vores beslutninger. Ultimativt er målet at eliminere unødvendige kundeklager, identificere svagheder i eksisterende processor og være åben for kundedialog."
Til Mobil.nu oplyser 3, at det er en jurist, man er på jagt efter, og at vedkommende vil referece direkte til den juridiske direktør. I følge 3’s kommunikationschef Knud Løkke Rasmussen bliver det en rigtig ombudsmand, man vil ansætte.
"I 3 har vi hele tiden fokus på den oplevelse og service, vores kunder får, lyder det fra kommunikationschefen. Den indsats har konkret betydet, at antallet af klager over 3 i Teleankenævnet er faldet med næsten 30 pct. på et år. Men vi vil være endnu bedre – og det skal 3’s kundeombudsmand hjælpe os med. Vi kommer ikke til at ansætte en person, som bliver kransekagefigur. 3’s Kundeombudsmand kommer til at referere direkte til vores juridiske direktør og kommer til at sætte et solidt fodaftryk i virksomheden. En af opgaverne for den kommende kondeombudsmand bliver f.eks. at gennemgå alle vores processer og komme med konkrete løsninger til, hvordan vi kan gøre kundeoplevelsen endnu bedre.”
Teleselskabet 3 bliver dermed det første teleselskab med en egen ombudsmand.
Du kan finde jobopslaget lige her.