5G-markedet 200.000 milliarder kroner værd i 2030

5G-markedet får en værdi af 200.000 milliarder kroner i 2030, lyder det i ny rapport - video, gamimg og opkoblede biler bliver drivkraften.

5G-markedet 200.000 milliarder kroner værd i 2030

Der er store summer på spil, når vi taler forbrugermarkedet for 5G. Det vil nå en værdi af 200.000 milliarder kroner i 2030, lyder det i følge ny rapport fra Ericsson.

Her i efteråret 2020 rullede TDC sit næsten landsdækkende 5G-net ud, Telia og Telenor har også tændt for 5G hjemme i lidt mindre skala og 3 er klar til december. I udlandet ses lignende udrulninger af 5G-master og -netværk, der kan forbinde forbrugere med den nye teknologi.

5G-markedet vil runde 200.000 milliarder kroner i 2030

Og det er ikke for sjov, at 5G-bliver rullet ud – der er et enormt marked i vente for 5G-relaterede forbrugertjenester på helt op til 200 billioner kroner i 2030 – 200.000 milliarder kroner. Det fremgår af rapporten ‘Harnessing the 5G Consumer Potential’ fra Ericsson, der netop er blevet offentliggjort.

Niclas Backlund er direktør for Ericsson i Danmark og han slår lige for en sikkerhedsskyld fast, at det er et enormt marked, der venter i 2030. “Det er særligt video-området med alt fra VR, AR og gaming og ikke mindst forbundne biler, hvor forbrugerne forventes at ville hive penge op af lommen i de kommende år,” udtaler Niclas Backlund.

Rapporten anslår, at 40 procent af omsætningen fra digitale 5G-tjenester vil komme fra forbrugernes brug af forbedret video, augmented reality (AR), virtual reality (VR) og cloud-baseret gaming over 5G-netværk.

Se også: Hvilke muligheder giver 5G?

Forbrugerne vil betale mindre for 5G i dag end for et år siden

I følge rapporten er der en betydelig andel af såkaldte early adopters, som er villige til at betale en merpris på 20 procent for at få 5G-parate produkter eller tjenester. Kigger man overordnet på den globale befolkning, er merprisen, som forbrugere er villige til at betale for 5G, dog faldet fra 20 til 10 procent fra starten af 2019 til i dag.

“Coronapandemien har ikke overraskende betydet, at forbrugerne er blevet lidt mere tilbageholdende med, hvor meget de vil betale ekstra for 5G-mærket. Men når det er sagt, så er hver tredje såkaldte “early adopter” fortsat villig til at betale en merværdi på 20 procent. Det peger på, at 5G-udviklingen vil fortsætte, upåagtet hvor lang tid corona-krisen står på,” siger Niclas Backlund.

Se også: 5G er alternativ til fiber

Stort potentiale i 5G-tjenester til forbrugere

Forbrugerrettede 5G-tjenester vil udgøre et centralt forretningsområde for operatørerne fremover, spår Niclas Backlund:

“Der er ingen tvivl om, at 5G har et massivt potentiale for måden, vi indretter vores samfund og hverdag på. For teleoperatørerne bliver det i de kommende år et centralt forretningsben at udvikle ny teknologi og være først med 5G-tjenester til forbrugerne”.

Harnessing the 5G Consumer Potential-rapporten bygger bl.a. på data fra en international undersøgelse foretaget i samarbejde med analyse- og konsulenthuset Omdia samt fra en online forbrugerundersøgelse med flere end 7.500 respondenter fra 17 markeder.

Se også: Nyheder om 5G