Lav responstid en stor fordel ved 5G

Det nye 5G-netværk er ikke kun hurtigere til at downloade filer. Med en langt lavere responstid åbner det op for en verden af muligheder, lige fra gaming til hospitalsudstyr.

Lav responstid en stor fordel ved 5G

5G er så småt rullet ud i Danmark og vil i den nærmeste tid dække endnu mere af landet. Til at starte med er det TDCs netværk, hvor 5G-masterne er blevet aktiveret, og senere i september aktiverer Telia og Telenor enkelte master i byerne København og Aalborg. Inden udgangen af 2020 er også teleselskabet 3 klar med deres 5G. En af fordelene ved 5G er hastigheden, hvor der i danske teleselskabers test er blevet målt helt op til 1,5 Gbps. En anden fordel ved 5G er en betydeligt lavere responstid (eller ping), som kan komme helt ned på 1 millisekund.

Læs også: Nyheder om 5G

Hvad er responstid i 5G?

Mange har fokus på hvor meget hurtigere 5G er, hvor fokus måske burde ligge andetsteds. Om man downloader en fil med 100, 200 eller 300 Mbps gør vel ikke den store forskel? Jo, hastigheden er også vigtig og bliver en fremtiden endnu vigtigere efterhånden som større filer og streaming i højere opløsning lægger mere pres på båndbredden. Men det jeg vil frem til er, at mange ofte glemmer responstid, når der bliver snakket om 5G. Reponstid, latency, ping, kært barn har mange navne.

Men hvad er responstiden egentlig? Lige meget om det er 3G, 4G eller 5G, så er der en forsinkelse. Den forsinkelse kommer af den tid, det tager for en pakke af data at rejse rundt mellem to punkter, afsender til modtager. En høj forsinkelse er ofte frustrerende og en lav forsinkelse giver generelt en bedre internetoplevelse.

Du oplever sikkert ikke, at nuværende 4G er langsomt (medmindre du er gamer og spiller på mobilt bredbånd), men det er ikke kun forbrugeren som kan drage nytte af den lave responstid på 5G.

Med 4G oplever vi en gennemsnitlig forsinkel på 50 millisekunder. Det lyder måske ikke af meget, men sammenlignet med 5G er forskellen vanvittigt stor. Med 5G kan man nå helt ned på 1 millisekund. Til sammenligning tager det menneskets øjne og hjerne 10 millisekunder at behandle et billede af noget.

Læs også: Alt om 5G-teknologien

Virtual reality og selvkørende biler

En lav forsinkel er ikke kun et “must” for gamere, som gerne skal kunne reagere hurtigst muligt i multiplayerspil (Specielt med spil-streamingtjenester vil dette give en langt mere responsiv spiloplevelse). Det gør nemlig en verden til forskel når vi taler AR (Augmented Reality) og VR (Virtual Reality), som spås at blive utroligt vigtigt i en nær fremtid – både i hjemmet og til præsentationer og lignende i erhvervslivet. Og så er der jo den klassiske selvkørende bil, som med 4G er en umulighed – med 5G og lav responstid bliver den pludselig muligt.

5G med en lav responstid vil også blive vigtigt i den offentlige sektor, i erhvervslivet og på uddannelser. Jo hurtigere man kan spotte et problem ude i samfundet, desto hurtigere kan det blive løst. I kristiske situationer, hvor fx liv er på spil, vil 5G-teknologi kunne redde liv. På hospitaler kan der pludselig udføres kirurgiske indgreb, uden at der er en læge til stede. Med robotter udstyret med 5G kan læger udføre fjernoperationer med ekstremt stor præcision – og langt mere effektivt.

Der er mange bud på hvad 5G med lav responstid kan og der kommer hele tiden nyt til. 5G kan allerede meget, og det vi endnu ikke har opdaget 5G kan er sikkert det vigtigste.

Læs også: 5G-netværk i Danmark