Afsløret: Google vil selv sælge Google Phone

Nye billeder af en hjemmeside fra Google afslører, at Google virkelig har tænkt sig selv at sælge den berygtede Android-model Nexus One.

Afsløret: Google vil selv sælge Google Phone

Endnu en dag, endnu en nyhed omkring Googles kommende mobil Nexus One, fristes man til at sige. Mens tiden nærmer sig dels det nye årti, dels den 5. januar, hvor Google formodes at offentliggøre Android-mobilen Nexus One, dukker flere informationer om modellen op.

Afsløret af hjemmeside hos Google

De nye informationer kommer i kraft af nogle billeder taget af en hjemmeside hos Google, som man angiveligt vil kunne bestille Nexus One igennem. Billederne viser, at man kan købe mobilen både med og uden abonnement, og at den således ikke på den led adskiller sig fra så mange andre mobiler. Det væsentlige er, at Google tilsyneladende selv vil sælge den.

Også til andre lande end USA

Dog er det også værd at bemærke, at det ser ud til, at det bliver muligt at bestille Nexus One til andre lande end USA. Prisen vil dog formentlig så ende med at blive noget højere end de cirka 2750 kroner, som amerikanerne ser ud til at måtte slippe for modellen uden abonnement.

Kilde: Gizmodo