Agora kan blive den næste Google-mobil

Nu går kapløbet mellem flere af de store producenter om at få efterfølgerne af den første Google-mobil på markedet. Noget tyder på at det bliver en australsk udfordrer, der er ude først.

Agora kan blive den næste Google-mobil

Allerede nu kan man bestille Agora Pro og den enklere Agora, og i slutningen af januar er telefonerne klar til leveringen, hvis man skal tro det australske firma Kogan, som nu modtager forudbestillinger på sin hjemmeside. Så sent som for en måned siden var beskeden dog, at telefonerne ville blive leveret inden jul, så nu bliver det spændende at se, om de i virkeligheden dukker op hos kunderne. Firmaet oplyser at de ikke gør brug af mellemmænd, men derimod køber alt direkte fra de fabrikker, man anvender i Kina.

Både Agora og Agora Pro er udstyret med tastatur, trykfølsom skærm samt understøttelse for 3G. Den mere avancerede Agora Pro er desuden udrustet med WLAN, GPS og et 2-megapixelkamera. Det er trods den lave salgspris på lige over 1.500 kroner, mens den enklere Agora kan købes for kun 1.100 kroner. Telefonerne er ulåste og firmaet tager imod bestillinger fra andre lande, om end der vil blive tillagt yderligere fragtomkostninger.

Styresystemet i telefonerne er altså Googles mobile styresystem Android, der gør det let at synkronisere e-mail, kalender og kontakter med brugerens Google-konto.