Android er størst i USA
Det er analysefirmaet Nielsen, der har foretaget analysen af det amerikanske telemarked og i konklusionerne for 2. kvartal er det nu Googles Android, der dominerer på det mobile marked.
39 procent sidder diverse udgaver af Android på, mens Apples iOS har 28 procent af det samlede amerikanske marked. Blandt Android-producenterne er HTC størst, efterfulgt af Motorola og Samsung, og dermed er Apple altså stadig den største enkeltproducent i USA.
Canadiske RIM har med BlackBerry stadig fat i 20 procent af markedet, hvilket gør dem til den næststørste producent på det nordamerikanske marked. En plads de dog må dele med HTC, hvis man tager både Android og Windows Phone-enheder med i regnestykket.