Android på vej til HTC Touch Diamond

Google har udgivet hele kildekoden til deres nye mobile styresystem Android, og det har naturligvis fået det til at krible i fingrene hos mange, der gerne så Android på deres egen mobil. Derfor ser Android allerede ud til at være godt på vej til blandt andet HTC Touch Diamond.

Android på vej til HTC Touch Diamond

Den vel nok største grund til, at så mange har set frem til Googles nye mobile styresystem Android, er, at kildekoden til hele systemet er åben for alle, der kunne tænke sig at tage et kig i den og eventuelt bruge den. Og det er der rigtig mange, der har gjort.

Faktisk er der endda en hel del, der arbejder på at gøre Android tilgængelig til mobiler, der allerede er på markedet, og egentlig gør brug af andre styresystemer. Dette er tilfældet med flere af HTC’s modeller, heriblandt HTC Touch Diamond, der normalt bruger Windows Mobile.

Android kan allerede nu køres på Touch Diamond, men det er dog langtfra alle funktioner, der virker lige godt. Hvis man er interesseret i at få sin Touch Diamond til at bruge Android, er det derfor nok en god idé at se tiden an, før man selv installerer det.

På linkene herunder kan du finde en video af Android, der kører på Touch Diamond, samt et link til xda-developers, hvor udviklingen og tilpasningen af Android til flere forskellige mobiler blandt andet foregår.