Android snart på højde med iPhone i USA

Apple er stadig størst i USA med deres iPhones, men de Android-baserede telefoner æder sig langsomt ind på æbleproducenten.

Android snart på højde med iPhone i USA

Android, Blackberry OS og iOS står netop nu for stort set lige store dele af det amerikanske marked for mobile produkter.

Apple er i førertrøjen med 28,6 procent af markedet for smartphones i USA, men samlet set er der ikke langt til de Android-baserede telefoner. Det viser statistik fra november 2010 ifølge The Nielsen Company.

Android-baserede smartphones fulgte som sagt lige efter med 25,8 procent af markedet, hvilket altså svarer til en føring på kun 2,8 procent point til Apple. Tallene for oktober måned viste en føring på 5,2 procent point. I oktober stod Apple nemlig for 27,9 procent af markedet, mens markedsandelen for Android-baserede enheder lå på 22,7 procent.

Blackberry taber popularitet
Blackberry OS har samtidig tabt markedsandele fra 27,4 procent i oktober til 26,1 procent i november.

Så sent som i sommers så tallene for Android og Blackberry OS markant anderledes ud. I juni rapporterede Nielsen at Apple havde 27,9 procent af markedet, mens Android lå på 15 procent og Blackberry OS på 33,9 procent.